Share |



LÆS PÆDAGOGIK PÅ RØNDE HØJSKOLE

Er pædagogik noget for dig? Få overblik over de muligheder du har for at komme til at arbejde med emnet.

Læs pædagogik – vælg pædagogisk linie                                   
Måske går du og overvejer at læse pædagogik? Eller at begynde på en anden uddannelse der peger i retning af noget med børn eller pædagogik?

Måske er du interesseret, men også i tvivl? Så tag et ophold på vores pædagogiske linje og find ud af hvilke muligheder der er inden for faget, og om det er det, du vil.

Er pædagogik det rette valg for dig?
På højskolens pædagogiske linje får du indblik i mange forskellige hjørner af faget pædagogik. Hvad er ADHD? Hvad vil det sige at vokse op med et handikap? Hvad stiller man op med børn, der får en spiseforstyrrelse? Hvordan hjælper man et lille barn til at komme sig over en sorg? Blot for at nævne et lille udpluk af nogle af de emner vi kan komme ind på. Du bliver generelt klogere på, hvad faget rummer, og du får et ganske godt overblik over, hvilke muligheder du har for at komme til at beskæftige dig med det senere hen. Hvilke uddannelser findes der inden for det sociale og pædagogiske felt? Og hvad kan du bruge dem til?  Målet er, at du finder frem til om pædagogik er det rette valg for dig. Og i så fald hvilken vej du skal gå inden for emnet.

Pædagogik – teoretisk og praktisk
På kurset kommer du til at arbejde både teoretisk og praktisk. I undervisningen arbejder vi med forskellige teoretiske emner og ved siden af, tager vi på besøg på forskellige skoler og institutioner, så du også får mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan teorien fungerer i praksis. I faget Børn og billeder har du mulighed for at male, klippe, klistre, lave masker, æsker og meget mere. Her afprøver vi vores kreative talenter sammen med børn fra den lokale børnehaveklasse, skovbørnehaven eller handikapcenteret.


Læs mere på www.rondehojskole.dk








 



Rønde Højskole - Adventurelinien
Grib udfordringen - prøv adventure
Er du vild med adventure? Kan du lide fart og fysisk udfoldelse? Tænder du på klatring i højderne, vindens susen i surf-sejlet eller en rolig kajaktur på det spejlklare vand? Så kom og vær med på Rønde Højskoles adventurelinje. Det er både råt og godt.
Rønde Højskole - Bliv klog på din fremtid
Brug et højskoleophold til blive klogere, mere klar og afklaret, ha' det sjovt og få en masse nye venner.

På Rønde Højskole bliver du inspireret både fagligt og personligt. Og så ligger vi i et enestående naturskønt område - tæt på Århus.
Rønde Højskole - Filosofilinien
Filosofi – tal om alt mellem himmel og jord
Vælger du at læse filosofi på vores højskole, får du mulighed for at diskutere alt mellem himmel og jord. Vi tilbyder fagene filosofi, etik, religion, kultur og kristendom. Vi taler om de store tænkere og danner os et klarere billede af, hvordan de forskellige filosofiske retninger forholder sig til tilværelsen.
Rønde Højskole - Journalistlinien
Journalistik på Rønde Højskole
Drømmer du om at læse journalistik? Flere end 1300 håbefulde unge søger hvert år ind på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og Institut for Journalistik i Odense. Desværre er det kun godt 300, der bliver optaget. Vil du gerne forbedre dine chancer for at blive en af dem? Så læs journalistik på Rønde Højskole.
Rønde Højskole - Rejselinien
Rejseprojektet – højskole med mening
Drømmer du om at komme ud i verden og arbejde som frivillig, bør du overveje at benytte dig af rejseprojektet på Rønde Højskole. Med rejseprojektet kommer du på eventyr, der udvikler dig som menneske og beriger dit liv, samtidig med at du gør enestående forskel for folk, der har brug for din hjælp. Det er højskole, der giver mening.
Rønde højskole - Sygepleje og Medicin

Skal du vælge sygepleje eller medicin?
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge at studere? Har du en idé om, at det måske kunne være noget, der er i familie med sygepleje eller medicin? Så kom og duft til netop de fag og få klarhed over, om det er det, du skal satse på. Vores linje inden for sygepleje og medicin giver dig værdifuld indsigt, og du får en klar fornemmelse af, om det er noget for dig.

Rønde Højskole - Uddannelser
» Følg os på       Facebook  
Copyright © Manova A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.