Share |

LIDL søger salgsassistentelever


 
 
Vi søger målrettede elever med mod på masser af udfordringer. Kunne du tænke dig en solid uddannelse inden for dansk detailhandel og mulighed for at blive en af vores kommende ledere, så tag udfordringen op og glæd dig til masser af fællesskab, en spændende karriere og en fremtid hos en af Danmarks hurtigst voksende og mest succesrige detailkæder.

Kan du se dig selv i ovenstående, er du allerede godt på vej til at blive en del af vores nye elevhold,
som starter på salgsassistentuddannelsen fra august 2011. Inden du søger hos os , har du sikkert en masse spørgsmål, og vi håber, at vi kan svare på nogle af dem her. Ellers er du altid velkommen til at
sende en mail tl 
 for at høre mere.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen tager 2 år, og du får naturligvis løn under hele uddannelsen.

Hvor kan jeg blive elev?
Vi har elevpladser i butikker i hele landet.

Hvorfor skal jeg vælge at blive elev hos LIDL?
Først og fremmest fordi du har lyst til en karriere inden for detailhandlen. Som uddannet salgs-assistent hos LIDL vil du få en anerkendt uddannelse og et godt og sikkert fundament at bygge videre på. Fortsætter du din karriere hos os, kan du hurtigt få mere ansvar og måske prøve udfordringer som leder. Det er nemlig vores ambition og helt klare målsætning, at vores fremtidige ledere er uddannet hos os.

Derudover har vi et rigtig godt fællesskab,
og du kommer til at lære en masse mennesker
at kende – både de andre elever på
holdet og dine kolleger ude i butikkerne.
Endelig har du som en del af dit elevforløb
mulighed for at komme en hel måned til
udlandet, for at arbejde i en butik.





Hvordan er fordelingen mellem skole og praktik?
Du er på skoleophold sammen med de andre elever i alt 8 gange i løbet af de 2 års elevtid. Et skoleophold varer en uge af gangen. Undervisning og indkvartering finder sted i Kolding tæt på vores hovedkontor. Ellers tilbringer du hverdagen i en af vores butikker, hvor du indgår som en fast del af butikken. Du vil også få mulighed for at tilbringe en måned af din elevtid i et andet LIDL land, dette er helt frivilligt, men en god mulighed for at opleve LIDL uden for Danmark.

Uddannelsen er sammensat af både teori og praksis. Du bruger den baggrundsviden, du får på skoleopholdene i din dagligdag i butikken, hvor du bl.a. lærer alt om butiksdrift lige fra varebestilling,
planlægning og analyse af nøgletal til varepræsentation, opfyldning af varer og selvfølgelig betjening af vores mange kunder.

Hvem lærer mig op?
Din butikschef er ansvarlig for din uddannelse og sørger for, at du får alle de rette faglige og praktiske udfordringer og følger i det hele taget din udvikling tæt. Herudover får du efter hvert skoleophold en tilbagemelding fra underviseren, så du hele tiden udvikler dig personligt og fagligt
gennem både din teoretiske og praktiske uddannelse.

Hvilken baggrund skal jeg have?
Du skal være uddannet HG2 eller HHX. Du kan også have en HTX, HF eller studentereksamen, hvis du har suppleret den med et HGS-forløb. Ellers forventer vi, at du er arbejdsom, hjælpsom, ærlig, og at du selv tager medansvar for din personlige
og faglige udvikling. Vi lægger stor vægt på, at der er en rigtig god holdånd i butikkerne, hvilket du gennem dit initiativ, engagement og gode humør vil bidrage til i hverdagen.

Er det noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med relevante eksamenspapirer på  hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.



Held og lykke og på gensyn
 
Mærk din ansøgning med Karriereportalen.dk


          
  



            



» Følg os på       Facebook  
Copyright © Manova A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.