Share |

Artikler om karrierevalg og uddannelse på Karriereportalen.dk


Studer online og fleksibelt via netuddannelser

Vil du gerne have en uddannelse, der ligger langt fra hvor du bor, eller vil du bare gerne kunne studere mere fleksibelt? Mange af landets videregående uddannelsesinstitutioner giver mulighed for at studere online. Webstudierne er indholdsmæssigt helt ligesom de almindelige studier - kun formen er anderledes, fordi meget af dit arbejde på studiet foregår via nettet. E-læring er med andre ord også effektiv læring. University College Syddanmark er blot en af de uddannelsessteder der tilbyder bl.a. Lærer, Pædagog, Socialrådgiver og Sygeplejerskeuddannelsen som delvist netbaseret. Men langt de fleste uddannelsessteder har disse muligheder, specielt University College’s (Professionshøjskoler) rundt om i landet. Læs mere om dine muligheder hos University College Syddanmarks her






It uddannelser på universitetet

It skaber forandring og udvikling inden for alle områder i samfundet. Derfor er der god fremtid i en it-uddannelse, og derfor kan du blive én af dem, der gør en forskel, hvis du vælger en it-uddannelse på universitetet. Men hvordan finder du frem til din kommende it-uddannelse på universitetet. De danske universiteter tilbyder mange forskellige it-uddannelser. Find én der passer dig ud fra dine interesser, universitet, by eller fagligt område. På Future People har de lavet en uddannelsesvælger, der indeholder information om alle de it-uddannelser, som de danske universiteter tilbyder.

Du kan bruge den til at finde frem til en it-uddannelse, der passer til dig, og det, du gerne vil satse på. Du kan søge ud fra dine interesser, ud fra universitet, studieby eller det faglige område, du brænder for. Nogle uddannelser retter sig meget mod kommunikation og design, nogle mod forretning og organisation og nogle mod teknologi og innovation. En del af uddannelserne er flerfaglige. Under alle omstændigheder rummer uddannelserne mulighed for, at du kan forme din fremtid i den retning, du finder mest spændende for dig. Find Future People’s uddannelsesvælger her.






Portaler med ledige praktikpladser


08.11.2012:
Der kan være flere steder du kan finde ledige praktikpladser, hvis du går på en erhvervsuddannelse og skal have en uddannelsesaftale med en privat/offentlig virksomhed eller organisation. Mange af de virksomheder vi har liggende på Karriereportalen søger løbende elever, og vi anbefaler at kigge nærmere på dem. Du kan også finde aktuelle praktikpladser som elev i en virksomhed her:

www.elevportalen.dk
www.praktikpladsen.dk

Hvis du har spørgsmål til en vejleder om det at komme i praktik (lære) i en virksomhed, så kan du få hjælp og vejledning online hos eVejledning, se mere her.



Mangel på praktikpladser til journaliststuderende

08.11.2012:
Det er ikke kun unge der søger praktikplads på erhvervsuddannelserne, der har svært ved at få praktikplads. Også unge på videregående uddannelser har svært ved at finde praktikpladser. Senest er det kommet frem, at der mangler praktikpladser til journaliststuderende, der som led i deres uddannelse skal i praktik.  280 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet, skal starte praktik 1. februar 2013. Der bliver derfor kamp om pladserne, når ’store-match-dag’ afvikles i Århus den 8. november. Formanden for praktikudvalget journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard opfordrer alle mediearbejdspladser til at se, om der er økonomi og muligheder til at oprette en ny eller en ekstra praktikplads.
Læs mere her




Få vejledning om at studere i USA

01.11.2012:
Hvis du overvejer at studere eller komme i praktik i USA, så kan du få kompetent vejledning hos Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen. De tilbyder legater og vejledning til danskere og amerikanere, der er interesserede i studier på universitetsniveau, praktik som del af deres uddannelse og vejledning om Danmark og USA.

De er Danmarks eneste “Education USA” vejledningscenter, og er støttet af den amerikanske stat for at give uafhængig vejledning om uddannelsesmuligheder til danskere og amerikanere på niveau efter gymnasiet.
Studievejledningen har to fuldtidsansatte vejledere, der er eksperter på alle aspekter af USA’s universitetsuddannelse, legatansøgninger, optagelsesprocedurer, karaktersammenligninger, visumforhold, muligheder for praktik, osv., osv. Du kan få individuel vejledning ved at bestille tid på 35 32 45 45 eller på advising@daf-fulb.dk

Du kan også tilmelde dig et af de infomøder, som afholdes flere gange om året, se mere her.

Læs mere om Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen her.




Går du med udlandsplaner?


01.11.2012:
Grib Verden er en hjemmeside for dig, der går med udlandsdrømme. Her får du inspiration til, hvordan du realiserer dit studie- og praktikophold og viden om, hvad andre har fået ud af at tage springet. For at citere Stine, der medvirker i en af videoerne på siden: ”Man kan umuligt gennemskue alt det, man får ud af et udlandsophold, inden man tager af sted”. På Grib Verdens hjemmeside gør de forsøget alligevel.
Hvis du går med udlandsplaner så …

  • Tænk over, hvilken type ophold i udlandet du er til. Er du mest til studier i udlandet eller mere til et udenlandsk praktikophold? Vil du tage en hel uddannelse i udlandet eller blot en del af den, f.eks. et semester eller to?

  • Søg vejledning om mulighederne for at komme af sted og finansieringen af opholdet. Hvis du allerede er studerende kan det internationale kontor på dit uddannelsessted hjælpe dig med at finde et sted i udlandet, der matcher dine ambitioner og behov. Andre gode kilder er studiekammerater, undervisere, studievalgscentrene rundt om i Danmark og så naturligvis videoerne her på sitet.

  • Planlæg i god tid – gerne et år før afrejse.

  • Vær opmærksom på, at der gælder forskellige vilkår og betingelser afhængig af, om du vælger et praktikophold i udlandet, eller om du tager en del af eller hele din uddannelse i udlandet.
  • Hele uddannelsen i udlandet. Der er frit valg på alle hylder – hvis du ellers opfylder de udenlandske adgangsbetingelser. Adgangskravene varierer fra land til land og fra uddannelse til uddannelse.

  • SU med til udlandet og betaling af studieafgifter.

Læs mere her





Bliv guidet ’Ud i verden’

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har lavet hjemmesiden www.udiverden.dk, der guider unge til job og uddannelse i udlandet. ’Ud i verden’ indeholder både viden om at uddanne sig i udlandet, arbejde i udlandet samt udføre frivilligt arbejde i udlandet. Her kan du også se, hvad der er af legater og tilskud. Udiverden.dk er idéer og praktisk information til dig, der vil til udlandet for at studere eller arbejde.

Få et overblik over de mange muligheder, du har som ung og find ud af hvad du gør, før du rejser.

Rigtig god tur!

Klik og bliv meget klogere her



Ny uddannelse: Cand. burger

I samarbejde med Købehavns Erhvervsakademi har McDonald's lavet en videregående uddannelse for deres unge ansatte. Iflg. Politiken er det meningen, at kombinationen af teorien fra bøgerne og praksis fra burgerdisken skal få flere unge i uddannelse.

McDonald's starter med at tilbyde uddannelsen til 13 medarbejdere i København. Den skal opkvalificere de unge inden for detail-, restaurations- og hotelbranchen, så de kan blive ledere inden for området.

Hjælper de skoletrætte

Uddannelsen er godkendt og varer to et halvt år. Det var oprindeligt McDonald's, der kom på ideen, og da fastfood-restauranten henvendte sig til Københavns Erhvervsakademi blev uddannelsen er realitet.

Studievejleder og underviser på Erhvervsakademiet, Bente Øhrstrøm, mener, at uddannelsens praktiske fokus kombineret med teori vil få mange skoletrætte unge til at komme videre i skolesystemet.

HR-direktør i McDonald's, Lise-Lotte Helms-Olesen, fortæller, at de overvejer at udvide de nuværende 13 pladser på uddannelsen efter en stor interesse fra de ansatte i McDonald's.

Den nye uddannelse skal give de unge et uddannelsesbevis på deres evner inden for detail-, restaurations- og hotelbranchen, så de på sigt kan blive ledere inden for området. Og det kommer også McDonald's til gode. De har et stort behov for at få et papir på de ting, de lærer hos os, siger HR-direktør i McDonald's, Lise-Lotte Helms-Olesen. - Vi får bedre mulighed for at holde på vores dygtigste medarbejdere, når vi kan tilbyde dem den her anerkendelse af, hvad de kan, siger hun.

Allerede sidste år lykkedes det for McDonald at blive kåret som Danmarks Bedste arbejdsplads. Nu går man efter at blive de unge foretrukne arbejdsplads.

Læs mere om McDonalds uddannelses- og karriereveje her


Dit uddannelsesvalg har stor betydning for din løn gennem livet

Hvad er vigtigst for dig, i dit uddannelsesvalg til kommende job og karriere? Høj løn eller et spændende jobindhold? Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet. Men det er måske rart at se hvilken betydning dit uddannelsesvalg sandsynligvis vil betyde for din lønindkomst igennem livet. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at uddannelsesvalget har kæmpe betydning for hvor mange penge du kommer til at tjene. Og det er ikke små beløbsforskelle der er tale om – tværtimod. Hvor ufaglærte igennem et liv i gennemsnit tjener 10,9 millioner kroner, får højtuddannede danskere som f.eks. læger i gennemsnit 28,1 millioner kroner i deres arbejdsliv.

Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår i livet man tjener mest - lavtuddannede tjener mest i de unge år, mens højtuddannede tjener mest i fra 50-års alderen og frem til 80-års alderen.


Se de øvrige eksempler på uddannelser og løn på nedstående link.

Gør man den samlede indkomst op gennem livet, er der ingen tvivl om, at de danskere, der har fået en erhvervskompetence-givende uddannelse, tjener mange millioner mere end ufaglærte. (Kilde ae.dk)

Se mere på: http://www.ae.dk/analyse/danskernes-indkomst-topper-slutningen-40erne-0





Kom med på arbejde – i 10.000 kms højde

Ulrik Pedersen og Leif Svensson er begge kaptajner i SAS, og på denne dag ligger deres kontor i snuden af et McDonnell Douglas-fly, der er på vej fra København til Frankfurt. De har fået besøg af Politikens turengårtil.dk, som har fået lov til at tage plads på et klapsæde i kaptajnernes ’kontor’. Det er tilsyneladende en stille dag i Kastrup, for SAS-flyet får lov til at lette tidligere, end det ellers først så ud til. »Vores første slottid (tidspunkt for starten, red.) ville have givet os en forsinkelse på 20 minutter, men nu ser det ud til, at vi kommer af sted før tid«, lyder det med stor tilfredshed fra kaptajnen. En kraftig traktor skubber flyet væk fra gaten, og piloterne har egentlig ikke travlt. Tidsplanen giver dem nemlig fem minutter mere end nødvendigt for at komme ud til startpositionen.


»Dette fly kan ikke lette automatisk, men det kan lande selv i stort set al slags vejr. De fleste piloter foretrækker dog at lande selv. Det er jo trods alt også deres job«, siger Ulrik Pedersen.
Læs hele artiklen om at arbejde i 10.000 kms højde her





Dansk Industri mener der er masser af ledige elevpladser!


I dagens aviser går Dansk industri ud med en bredside i forhold til pratikpladsmanglen! En undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at samtidig med at 9.400 unge på erhvervsuddannelser mangler praktikplads, har fire ud af ti danske virksomheder problemer med at finde en praktikant.

Undersøgelsen peger på to forklaringer: Eleverne er ikke kvalificerede nok og vil nødig flytte for at få en praktikplads. Og det er et problem, at de er for dårlige til at læse og skrive, siger chefkonsulent i Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen, der efterlyser en bedre uddannelse af de unge, før de går i gang med en erhvervsuddannelse. Grundfos er bl.a. en af de virksomheder, der har haft ubesatte elevpladser.

Virksomhedernes ansvar Christian Treholt, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, mener ikke ansøgerne er ukvalificerede, men virksomhederne har også ansvaret for, at de kan fungere på en arbejdsplads, siger han til Politiken. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er på vej med en reform af erhvervsuddannelserne.

Læs resten af artiklen her



» Følg os på       Facebook  
Copyright © Manova A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.